Victor

Nyhedsbrev uge 49 // Åbent Hus // Prøver // FGU-materialer // Afslutning&Ferie // Optag

Åbent Hus 

FGU Hovedstaden holder Åbent Hus d. 25. januar 2023 kl.  15.00 – 17.00 på de 4 store bydelsskoler (Amager, Valby, Vesterbro og Østerbro). Læs invitationen og tilmeld dig her

Nye FGU-materialer 

FGU Hovedstaden har fået ny folder med nye elevfortællinger. Vi har på forespørgsel fået trykt A3 plakater med oversigt over hvilke hold der tilbydes på FGU H.   
Vi vil komme rundt i december med en pakke bestående af invitationer til Åbent Hus, folder og plakater til Ungevejledningen og jobcenter/ KUI i København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. 
Hvis I ikke har fået en pakke og gerne vil have en, skal I endelig kontakte Fie Larsen på fila@fguhovedstaden.dk. Materialet findes nederst i dette nyhedsbrev eller download direkte her:

Download folder her

Download oversigtsplakat her

Prøveafholdelse og nye elever i december

Prøverne startede d. 5. december og løber til d. 21. december. 
Undervisningen forsætter i december sideløbende med prøverne. Der er forsat løbende optag for nye elever i hele december.   

Status på elever om slutter i december og forlængelser:
Til december er der cirka 70 elever som afslutter. Som noget nyt vil vi midt december sende en samlet oversigt til hver samarbejdskommune, med overblik over elever som afslutter i december. I oversigten vil I kunne se hvilke fag og på hvilket niveau eleven skal til prøve. Der vil også være skrevet, hvad der er aftalt om elevens videre forløb efter FGU.  

Afslutning og ferie for elever 

FGU H har sidste skoledag og dimission for de elever som afslutter til december d. 22. december.  
Første skoledag for vores gamle elever er d. 2. januar kl 10.45. Nye elever starter d. 3. januar kl 9.00. Her vil vejlederne på bydelsskolerne tage godt imod de nye elever.

Ferielukket og henvendelse til Team Optag 

FGU H holder ferielukket fra d. 22. januar til d. 2. januar. Det gælder også Team Optag.

Optag og målgruppevurderinger 

Det er vigtigt for os at nye elever får en god opstart. Derfor vi vil i team optag ofte tage kontakt og gå i dialog med jer (vejlederne) i kommunerne, når vi modtager en målgruppevurdering, hvor vi kan se der er brug for at lave aftaler eller på anden vis støtte op omkring elevens opstart. Jo mere uddybende I gør målgruppevurderingerne, jo bedre mulighed har vi for at starte eleverne godt op.  

Som udgangspunkt kan I forvente en behandlingstid på 3 uger inden optag, hvor vi enten er i dialog med jer omkring optag, opstartssamtaler eller støttebehov, ligesom der rundt om skoleferier, prøveperioder, hold der er på studietur eller i erhvervstræning(praktik) godt kan være længere opstart, fordi holdet helt enkelt ikke er hjemme/på skolen. 

Husk at det er vigtigt eleverne har 3 ønsker til hold, da vi har hold der er meget søgt. 
Er I som vejledere/fagpersoner i tvivl om optag, eller målgruppevurderinger eller har spørgsmål til en målgruppevurdering I har sendt, er I altid velkomne til at kontakte team optag: Primært Fie Larsen, direkte på telefon: 25409525. 

Julesalg i FGU Shop

Kig forbi FGU Shop og gør et julekup. Vi har alverdens geniale, billige og unikke julegaveidéer produceret af FGU Hovedstadens elever –  alt salg støtter unges vej til uddannelse og job. Læs mere her og se billeder fra shoppen

Elevhistorie: Udlandspraktik i Vouzela, Portugal

KLIMA PÅ DAGSORDENEN 15 elever og lærere tog på udlandspraktik i Vouzela, som er kendt for at være Portugals første bæredygtige by. De var der i 12 dage, hvor vi udforskede området, snakkede med lokale politikere om bæredygtige handlingsplaner for byen og kommunen og besøgte virksomheder, der arbejdede med bæredygtige tiltag og innovation. Herunder et vindmøllefirma og et hotel, der bruger termiske varmekilder til opvarmning og biodynamisk madproduktion.

Køkkeneleverne producerede både danske og portugisiske madretter med lokale råvarer, og AGU-Korps lærte sammen med den lokale brandstation om, hvordan man særligt sætter ind ift. at bekæmpe massive skovbrænde, som er et resultat af de store klimaforandringer Portugal oplever.
Det var uden tvivl en meget spændende og lærerig tur.

Elevblog og sociale medier:

Hold dig løbende opdateret på hvad der foregår på hold og linjer i hele FGU Hovedstaden via vores nyhedsblog og Sociale medier. De er også gode at dele med unge når I vejleder. Her får de unge en fornemmelse af kulturen og identiteten på skolen. Klik på billerne for at komme videre.

Nyhedsblog
Facebook
Instagram

Bestil eller download vores FGU Lommepjece eller oversigtsplakat:

Pjecen og plakaten indeholder overblik over spor, pakker, linjer og andre tilbud i FGU Hovedstaden. I kan downloade den her og bestille fysiske eksemplarer ved at skrive til dani@fguhovedstaden.dk med ønsket antal og forsendelsesadresse. 

Relaterede Nyheder

Del:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Email

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?