Det fælles elevråd

Det fælles elevråd består af unge fra vores lokale elevråd på FGU Hovedstadens fire FGU-skoler. Vores formål er at få indflydelse på vores uddannelse og vores studiemiljø. Læs med her om vores arbejde, og se hvad vi kæmper for.

NB: Siden er under opbygning, men du skal lige læse vores unge-manifest på FGU Hovedstaden:

Vores unge-manifest – Altså de værdier vi står inde for:

 

”På FGU Hovedstaden er vi her for hinanden – vi snakker sammen, deler, lytter, og der er plads til alle. Vi respekterer forskelligheder og hinanden i et stærkt fællesskab, hvor du kan være dig selv uden at blive dømt med ord eller handling. Uanset køn, farve eller tro, lukker vi alle ind.

Vi lærer, griner og får nye venner – her er der altid plads til et smil og et godt grin, og vi kan tale med hinanden og vores lærere om mere end bare skole. Og netop skolen er vores sted, selvom vi også har dårlige dage.

Undervisningen er kreativ, vi elever og lærerne er engagerede, og vi får plads til at tænke frit og fejle – så vi kan vokse som mennesker – fagligt, socialt og personligt. Maden er god og passer til vores mangfoldighed, så der er plads til dig, hvis du er veganer eller spiser halal.

Når vi gør vores ting på FGU – om det er dans, matematik, 3D-print, musik, samfundsfag, rejser, bordfodbold, træarbejde osv., så ved vi, at der er plads til forskellige behov og støtte til vores individuelle behov, men også til det, der foregår derhjemme og i vores arbejdsliv/fritidsjob.

FGU er mere end skole – det er et sted, hvor der er plads til ro, hvor vi er trygge og trives med hinanden, hvor vi bliver hørt og får faglig og social selvtillid til at forberede os på fremtiden.”