Vi får ofte komplimenter fra vores afsluttende elever for læringsmiljøet på FGU Hovedstaden – de siger, at uden det ville de ikke have gennemført FGU og dermed ikke kunne fortsætte i uddannelse eller beskæftigelse. Vi tænker, at når noget fungerer godt, kan det altid blive endnu bedre.

Derfor fortsætter vi vores stræben efter altid at være “up to date” og blive ved med at diskutere: Hvordan fortsætter vi med at skabe læringsmiljøer, hvor flere unge oplever, at de kan deltage, lære og lykkes? Det var omdrejningspunktet, da alle medarbejdere fra FGU Hovedstadens fire skoler mødtes til fælles seminar på Bymose Hegn d. 17.-18. september.

Seminaret byggede videre på sidste års arbejde med det inkluderende og ordblindevenlige læringsmiljø. Denne gang blev perspektivet udvidet: Et godt læringsmiljø er en fælles opgave, der handler om hele mødet med eleven – fra undervisning og vejledning til relationer, kommunikation og fællesskab i klasselokalet.

Motivation, hukommelse og fællesskab

På seminaret blev medarbejderne præsenteret for både forskning, konkrete metoder og praksisnære værktøjer. Ib Ravn, lektor emeritus og partner i konsulenthuset FLOK, satte med selvbestemmelsesteorien fokus på motivation og trivsel og på elevernes behov for autonomi, kompetence og samhørighed. Et centralt perspektiv var, hvordan medarbejderne aktivt kan understøtte fællesskaber og skabe plads til unge, der måske har få erfaringer med succes i skolen. Helt enkelt kan det handle om at udvikle en kultur, hvor man hilser på hinanden, og sørge for pauser med struktur, så alle elever er inkluderede i fælles aktiviteter og dermed oplever tryghed.

Trine Trentemøller, konsulent, lærer og tidligere læringskonsulent i STUK, gav deltagerne viden om hukommelse og læring – blandt andet om arbejdshukommelsens begrænsninger og om, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så flere elever får mulighed for at tilegne sig det faglige indhold. Vi styrker elevernes hukommelse, når vi indtænker de forskellige veje til at lagre viden. Det gør vi for eksempel, når vi anvender grafisk facilitering i undervisningen, og når vi lader eleverne lagre viden i handlingshukommelsen ved at tegne, snitte, røre, skære og meget andet. Det gør eleverne kompetente.

Fra viden til konkrete greb

Seminarets workshops gik helt tæt på den daglige praksis. Her blev der blandt andet arbejdet med DLD, autisme, ADHD og skolefravær, elevens evne til at komme i gang med og planlægge opgaver, kommunikationsstile, craft psykologi, elevvenlige forløbssamtaler og Cooperative Learning. Der var også fokus på visuelle og multimodale greb, der kan gøre komplekse budskaber lettere at forstå og skabe flere deltagelsesmuligheder.

Fælles for indholdet var ambitionen om at omsætte ny viden til handling. Derfor arbejdede medarbejderne på seminarets anden dag i teams med at planlægge konkrete prøvehandlinger, som efterfølgende kan afprøves i praksis på skolerne.

Med hjem får medarbejderne dermed ikke én færdig opskrift, men en større fælles faglig værktøjskasse. Nye perspektiver på elevernes forskellige forudsætninger, konkrete redskaber til undervisning og vejledning og ikke mindst et skærpet blik på egen praksis: Hvad kan vi gøre anderledes i rammerne, undervisningen og vores tilgang, så endnu flere elever får mulighed for at deltage, udvikle sig og lykkes?

En tak

Seminaret er gennemført med midler fra Undervisningsministeriets pulje IV og V til det inkluderende ordblindevenlige undervisningsmiljø.