Logo med bølgeeffect3

Nyhedsbrev uge 50 // Åbent Hus // Basis-update // Farvel til Andreas // Prøver // FGU H Ledelse // Dialogmødet // Særlige rundvisninger // Ferie og skolestart

Åbent Hus

Fra d. 22. – 25. januar åbner vi vores døre for alle interesserede. Er du ung, forælder/familie/ven, vejleder, kommende elev, samarbejdspartner, politiker eller bare nysgerrig, så er du velkommen til Åbent hus på vores adresser i Hovedstaden.  
Dagen byder på sjove aktiviteter, forplejning fra vores Køkken & Klima-linjer samt åbne værksteder – og vejlederboder med info om hvordan du starter, og hvilken del af vores forberedende grunduddannelse, der passer bedst til dig.

Læs mere om Åbent Hus her

 

Basis-update: AGU-elever der ikke har bestået FSA optages på Basis – også  start januar

Som noget nyt bliver alle elever, der søger ind på AGU-hold og som ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve (FSA) optaget på vores basishold. Det gælder også elever, der begynder start januar.

Baggrunden for dette er at vi oplever at mange af de elever, der ikke har bestået FSA kommer med meget forskellige faglige og skolemæssige forudsætninger, i forhold til at deltage i undervisningen på G-niveau.

Nogle elever mangler lidt, men vi oplever en større og større elevgruppe, der fagligt og skolemæssigt skal indhente rigtigt meget. Alle elever bliver fagligt screenet, når de begynder hos os. Har eleven søgt AGU, vil vi sammen med den unge med baggrund i screening, fremmøde og den unges mål for forløbet på FGU, overveje om AGU er det rette tilbud.

Er der tale om elever, der skal opnå adgangsforudsætninger til en erhvervsuddannelse, vil vi meget anbefale, at I allerede i dialogen omkring målgruppevurdering og uddannelsesplan kigger på relevante PGU-hold sammen med den unge. Vi har på alle PGU-hold og EGU-hold også undervisning i dansk og matematik.

Ligeledes vil vi i forhold til elever der har søgt AGU, hvor vi vurderer at de ville have mere glæde og udbytte af at gå på vores PGU hold, gå i dialog med jer om at omvejlede til et andet hold – og dermed ændre spor/hold i målgruppevurdering/uddannelsesplan.

Øvrige elever til PGU hold og AGU hold (der har bestået FSA) optages direkte på hold 3. og 8. januar. Herefter optages alle elever på basis, på samme vis som i efteråret. (Øvrige AGU hold er her sproghold og STEM og kultur i Valby).

Læs mere om Basis her

 

Farvel til Andreas i elevadministrationen

Andreas Vegeberg Løgstrup i elevadministrationen/Team Optag stopper på FGU H d. 31.12.23. Andreas har fået job i Banedanmark. Andreas har sidste arbejdsdag d. 21. december.
Fra januar kan I kontakte Teamoptag@fguhovedstaden.dk hvis I har spørgsmål vedrørende Uddannelsesplaner, Uno Ung eller andet der er relateret til elevadministrationen og optag.

 

Prøver

I december måned konkurrerer prøver om kap med julehygge på FGU H. 🎄
Vi har rundt regnet 80 elever som i december afslutter med prøve.
Eleverne har brugt november/december på at gøre sine portfolio-opgaver klar til prøve.

Det er meget stolte elever der afslutter med prøve. Mange af dem har ikke før haft gode oplevelser med eksamener eller har ikke prøvet at gå til eksamen før.

Vi slutter året af med en dimission på hver bydelsskole, hvor alle de elever som afslutter i december vil blive fejret af elever og lærere.

FGU H sender oversigt over afsluttende elever til KUI ultimo december. Her vil I kunne se hvilke af jeres elever som er afsluttet og hvad der er aftalt om elevens videre forløb efter FGU H.

Læs om stolte afslutter-elever på linkedin her

 

Ændringer i ledelsen

Lise Mundt bliver vicerektor på fuld tid fra 1. januar 2024. Lise har også f Pædagogisk leder på Vesterbro.
Zaki Mølgaard bliver ny pædagogiske leder pr. 1.januar 2024 og overtager ledelsen af bydelsskolen på Vesterbro.

 

Dialogmødet

Tak til alle jer vejledere, lærere m.m. som deltog på vores første Dialogmøde d. 29.11. i Valby.
Vi har her vedhæftet det PowerPoint vi viste, da flere af jer var interesserede i at få det med tilbage til jeres afdeling.

Vi forsætter med Dialogmøder og glæder os til at se jer igen i løbet af foråret. Næste dialogmøde bliver er d. 7. marts kl. 14.00-15.30. Vi melder mere ud når tiden nærmer sig, men som udgangspunkt bliver temaet; Hvad og hvem er FGU Hovedstaden – bliv opdateret på opbygning, hold, basis, afsøgning, prøver, forløbsplaner m.m
Følg med på vores hjemmeside – Samarbejde – hvor vi løbende opdaterer nyt i samarbejdet med KUI og nye arrangementer på FGU H.

Download PP-slides fra mødet her

Se billeder og læs opfølgning på mødet her

 

Rundvisninger for specialskoler/Specialklasserækker

Vores sidste særlige rundvisning blev hurtig fyldt. Tak til jer vejledere som deltog.
Vi vil gerne igen give jer og jeres elever mulighed for at få en rundvisning på vores bydelsskoler. Vi har derfor lavet særlige rundvisninger i uge 6 2024, som kun er for specialskoler/specialklasserækker. Der vil være rundvisning på skolen og mulighed for at høre mere om FGUs spor og hverdagen på bydelsskolen. Eleverne må meget gerne have forberedt spørgsmål, som de gerne vil have svar på under besøget på FGU. Besøget vil varer cirka halvanden time.

Læs mere og tilmeld jer her

 

Ferie og første skoledag i januar

FGU H holder juleferie fra d. 22. december 2023 til og med 1. januar 2024, begge dage inklusiv. Dette gælder også Team Optag.
Første skoledag for nye og ”gamle” elever er onsdag d. 3. januar. Første skoledag er fra kl. 8.30 til 12.15.

Rigtig god jul og et godt nytår fra FGU H

Elevblog og sociale medier:

Hold dig løbende opdateret på hvad der foregår på hold og linjer i hele FGU Hovedstaden via vores nyhedsblog og Sociale medier. De er også gode at dele med unge når I vejleder. Her får de unge en fornemmelse af kulturen og identiteten på skolen. Klik på billerne for at komme videre.

Nyhedsblog
Facebook
Instagram

Bestil eller download vores FGU Lommepjece eller oversigtsplakat:

Pjecen og plakaten indeholder overblik over spor, pakker, linjer og andre tilbud i FGU Hovedstaden. I kan bestille fysiske eksemplarer ved at skrive til dani@fguhovedstaden.dk med ønsket antal og forsendelsesadresse. 

Relaterede Nyheder

Del:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Email

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?