DSC06461
Bahareh & Komir (AGU) fra Skillskaranens besøg på FGUH

Nyhedsbrev uge 20 // Optagelse // August-elever // Åbent hus // Afslutning // Skills // Sommerferie //

Optagelse på FGU-H i maj og juni måned

FGU Hovedstaden står over for at skal afslutte ca. 300 elever til juni og alle er meget optaget af og har travlt med at få lavet portfolio-opgaverne gjort færdige. Det betyder at vi stopper det løbende optag hver uge fra d.16. maj på mange af vores hold. Dette for at give ro til at holdene kan afvikle prøver/laver portfolio-opgaver.  Vi afviser dog ingen elever og det er mulig at blive optaget på udvalgte hold helt frem til sommerferien. Det er derfor vigtigt at de unge stadig har flere prioriteter i deres uddannelsesplan. Hvis der ikke er plads/åben for optag på elevens ønskede hold, vil I blive kontaktet af Team Optag.
Der er forsat løbende optag på EGU og ligeledes afholder vi afsøgningsforløb hver anden uge frem til sommerferien.

Nye elever til august

FGU H er gået i gang med at danne sig et overblik over kapacitet på de forskellige hold fra august.
Vi er i gang med at følge op på forlængelser, interne skift og ikke mindst nye elever med start til august.
Nye elever som vi har modtaget uddannelsesplaner på indtil nu, vil få optagelsesbrev i E-Boks d. 17. juni om hvilke hold og skole de skal starte på d. 4. august.

Åbent hus for nye elever

Som noget nyt laver FGU H et åbent hus-arrangement for nye elever og forældre. Datoen bliver d. 21. juni kl.16.30 og der vil være åbent hus på skolerne på Amager, Østerbro, Vesterbro og Valby. Elever som har søgt om start i august, vil modtage invitation til dette i E-Boks og vi vil ligeledes lave et opslag på vores hjemmeside og socialemedier.

Prøveperioden, afslutningsfest og sidste skoledag

Prøveperioden starter d. 30. Maj.
På FGU H er der cirka 270 elever som skal til prøve/have standpunktskarakter i juni måned. Som afslutning på dette skoleår holder FGU H en sommerfest for alle elever d. 27. juni på FGU-Vesterbro inden alle går på en velfortjent sommerferie.

Team optag og sommerferie på FGU-H

I uge 27 og 30 arbejder Team optag. Henvendelse kan her ske på: sikkerpost@fguhovedstaden.dk. I uge 28 og 29 er hele FGU-H lukket og holder sommerferie.

Skills-karavanen og Skills-festival på Vesterbro

Skills-karavanen er en mobil uddannelsesevent, der besøger grundskolerne i Region Hovedstaden, og sammen med Skills Copenhagen har FGU Hovedstaden udviklet et format der passer til FGU uddannelsen. Den blev afprøvet på bydelsskolen på Vesterbro for alle elever. Det grundlæggende koncept er at flytte erhvervsuddannelserne tættere på den unge og via workshops, hvor elever kan afprøve uddannelsernes indhold, gøre uddannelsen mere tydelig og håndgribelig. Og det var en stor succes, som vi gentager igen i februar 2023.

Dagen efter Skills-karavanen afholdte FGU Hovedstaden Skills-festival, hvor  elever blev endnu klogere på, hvad deres fremtid kan bringe af muligheder og hvad der skal til, for at skabe et godt afsæt ud i det videre liv efter FGU Hovedstaden. Det gjorde vi gennem forskellige workshops: Fremtidsværksted/Basket/Grooves B4 moves/Fotorejsen/Exitplanen/Fælles maleri. Læs mere her

DSC06444
DSC06441
DSC06537

Elevblog og sociale medier:

Hold dig løbende opdateret på hvad der foregår på hold og linjer i hele FGU Hovedstaden via vores nyhedsblog og Sociale medier. De er også gode at dele med unge når I vejleder. Her får de unge en fornemmelse af kulturen og identiteten på skolen. Klik på billerne for at komme videre.

Nyhedsblog
Facebook
Instagram

Bestil eller download vores FGU Lommepjece:

Pjecen indeholder overblik over spor, pakker, linjer og andre tilbud i FGU Hovedstaden. I kan downloade den her og bestille fysiske eksemplarer ved at skrive til dani@fguhovedstaden.dk med ønsket antal og forsendelsesadresse. 

Relaterede Nyheder

Del:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Email

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?