IT & Teknologi

– et værksted for dig med interesse i IT, teknologi og computere.

Værkstedet er ret nyt – vi har kun været i gang i 6 måneder. Til gengæld er vi kommet godt fra start! Vi har bygget vores egne 3D-printere, arbejdet med 3D-modellering, lavet game design i flere spændende game jams – og snart skal vi i gang med at udvikle en ny hjemmeside til FGU Hovedstaden.

Hvis du er nysgerrig på IT og gerne vil blive bedre til 3D-print, hjemmesider, 3D-modellering eller kodning, så er det her et fedt tilbud til dig!’

 

Hvad lærer du? Du arbejder med grafikprogrammer, programmering, PC-hardware, AI og 3D-print. Du får et indblik i grafik, webdesign, game engines og kan lave små simple spil. Derudover arbejder vi med hardware/software-projekter, IT-support og vedligeholdelse af info-system

Hverdagen Vi veksler mellem teoretisk undervisning, selvstændige projekter og fælles projekter. I selvstændige projekter kan du fordybe dig i bl.a. 3d-print, VR, spiludvikling eller micro-bit controllere.

Studiemiljø Et roligt og hyggeligt værksted med fokus på fællesskab og sammenhold. Her deler vi passionen for IT og Teknologi, og hjælper hinanden med at blive klogere på alt det der er spændende at nørde med.

Fremtid Du får erfaringer, der kan føre til videre uddannelse indenfor IT og teknologi – en branche med mange muligheder i en digital verden.