RE:GROW: Grønne hjerner skaber grønne fingre skaber grøn verden

I FGU Hovedstaden bestræber vi os hele tiden på at blive klogere på os selv som undervisere, vores faglighed og evne til at understøtte vores unge i deres rejse mod fremtidens uddannelse og job. Derfor søger vi altid nye muligheder for at lære og blive inspireret til undervisning i nye metoder, bæredygtighed og forberedelse på fremtidens verden.

Vores seneste vidensudveksling med vores bæredygtighedsprojekt RE:GROW har været en inspirationstur til Barcelona. Her har vi, med vores partner i spidsen for vores grønne program, professor Montserrat Bosch Gonzalez, lært om både nye og gamle gennembrud inden for bæredygtige metoder. I løbet af vores “Jobbytte” uge i Barcelona har vi blandt andet besøgt urbane haver og en madhave, der baserer sig på middelalderlige grøntsagsdyrkningsmetoder, som vi kan tage med hjem til vores egne urbane haver på skolerne i FGU Hovedstaden. Den viden skal styrke vores helhedsorienterede undervisningsforløb, der sigter på at give vores elever de nødvendige bæredygtigheds-skills til at tage med ind i fremtiden.

Desuden har vi lært om bæredygtig arkitektur på universitetet UPC Escola Politècnica Superior d’Edificació de Barcelona samt ved Institut de Sostenibilitat i Medi Ambient de Barcelona (ISMAB). Herigennem stræber vi efter at være på forkant med fremtidens arbejdsmarked og skabe det bedste undervisningsmiljø for fremtidens ledere og samfundsbærere, vores FGU unge.

Jobbytte, inspiration og støtte

Vi glæder os til at modtage Montserrat Bosch Gonzalez (aka Montzie) til jobbyte og rundtur på vores skoler i Hovedstaden i maj. Han skal se vores urbane haver og lære om, hvordan vi bygger bæredygtigt. Montzie skal præsenteres for hele vores RE:GROW-projekt, hvor vi med støtte fra Nordea Fonden skaber projekter for vores elever, hvor de designer og bygger grønne rum med genbrugsmaterialer til dyrkning af grøntsager. Projektet sigter mod at skabe en positiv indvirkning på både elever og medarbejdere ved at fremme bæredygtig vækst. Fondens midler har også opkvalificeret skolen med ny teknologi såsom 3D-printere, CNC-fræsere og MAKER-SPACE-teknologier. Vi ser frem til at vise Montzie hvordan RE:GROW inspirerer fremtidens faglærte til at forstå bæredygtighed og den grønne omstilling.

Vi er derfor meget taknemmelige for Erasmus Plus’ jobshadowing-program, som har gjort det muligt for os og Montzie at rejse efter inspiration, og et enormt tak til NordeaFonden for selve bevillingen til at gennemføre vores RE:GROW-projekt i Hovedstaden. Tusind tak for støtten til vores unge; I er med til at skabe fremtidens ledere og samfundsbærere.

Vores FGU-ansatte Ilse og Nicholas siger:

“Vi bliver endnu mere bevidste om klimaændringerne, og forbundetheden med folk fra forskellige dele af verden skaber refleksion over egen praksis og hvordan bæredygtige programmer kan initieres hos elever.”

I deres oplevelser nævner de forbindelsen mellem de forskellige steder:

“Selvom Barcelona står over for vandmangel, og København døjer med for meget vand, er problemstillingen vigtig.”

Nicholas nævner også sin motivation: “Jeg tænkte, at jeg vil få noget inspiration og stemme/rolle i projektet til både planlægning og udførelse. Det handler om at få noget til at gro sammen. Jeg har set, hvad det kan, og det giver lyst til at skabe rammer for flere projekter.”

De nævner desuden, hvordan de bliver inspireret af professorerne: “Vi bliver inspireret af vores professor og deres passion for at dele viden og formidle komplekse materialer. Det var især inspirerende, at de kunne se muligheder for at understøtte læring og udvikling gennem små, simplificerede greb.”

Tak til Nordea Fonden

Vi er dybt taknemmelige over for Nordea Fonden for deres støtte til dette transformative projekt, som vi er overbeviste om vil have en positiv indvirkning på vores unge og vores samfund som helhed. 

For yderligere information og pressekontakt, kontakt venligst: 

Rikke Svendsen – Udviklings- og projektleder – 2554 4062 – risv@fguhovedstaden.dk  

Danni Nielsen – kommunikations ansvarlig – 60 22 72 65 – dani@fguhovedstaden.dk  

Om Nordea Fonden: Nordea Fonden er en uafhængig nordisk fond, der støtter projekter og initiativer, der bidrager til at forbedre livskvaliteten og fremme bæredygtig udvikling i samfundet. 

100 mio. kr. til fremtidens Faglærte, som skal uddannes til nutidens – og fremtidens – arbejdsmarked, som skal præges af teknologisk udvikling og grøn omstilling. 

Nordea-fonden øremærkede i juni 2023 100 mio. kr. til erhvervs- og FGU-skoler, der ønskede at etablere og opgradere værksteder, købe eller leje maskiner og udstyr samt kompetenceudvikle sine undervisere. 

I december 2023 uddelte Nordea-fonden 100,5 mio. kr. til 20 erhvervsskoler og 10 FGU-institutioner i hele landet. Fællesnævnerne for de støttede projekter er, at de er drevet af høje faglige ambitioner, innovation og et stort fokus på bæredygtighed og grøn omstilling.  

Pressekontakt:  

Danni Nielsen – kommunikations ansvarlig – 60 22 72 65 – dani@fguhovedstaden.dk. Vi beder om, at denne pressemeddelelse bliver bragt i jeres publikation med det samme. Tak. 

Relaterede Nyheder

Del:

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?