🎄✨ Julemarked på FGU Hovedstaden! ✨🎄
🎄✨ Julemarked på FGU Hovedstaden! ✨🎄 Unge fra FGU Hovedstaden (Forberedende Grunduddannelse) inviterer til julemarked den 23. november! Kom og oplev håndlavede julegaver af høj
19-årige William Christensen har gået på FGU Hovedstaden, og er nu i gang med sin erhvervsuddannelse på TEC – og i lære som cykelmekaniker i Fri BikeShop. Her nørder han hver dag hans interesse for cykler, og han er ikke i tvivl om, at FGU har hjulpet ham videre i uddannelsessystemet.
På FGU er der plads og rum til dit eget tempo, og jeg havde muligheder for at prøve flere ting af, så jeg var sikker på hvilken vej jeg skulle gå. – William
Han forklarer samtidig at hans interesse for cykler også blev fundet på FGU, da han startede på Håndværk & Servicelinjen på bydelsskolen på Amager. På denne linje har de nemlig et metal og cykelværksted, hvor elever lærer at reparere, istandsætte og bygge nye cykler helt fra bunden og gøre dem køreklar til salg til kunder. En håndfuld gange om året henter eleverne stjålne cykler som er blevet indleveret hos politiet og aldrig afhentet af ejer. Cyklerne er ofte håndværkerdrømme, så der er masser at tage fat på, forklarer William.
Det er et boost, at de ting man laver, faktisk bliver brugt ude i virkeligheden. Jeg følte at jeg lavede noget som er nyttigt, og oplever at andre bliver glade for det. Det er meget motiverende.
På FGU Hovedstaden forbereder du dig til erhvervsuddannelse eller gymnasiet/HF, og finder ud af, hvilken uddannelsesvej du skal gå. Du kan vælge mellem tre overordnede spor (AGU, PGU og EGU), der matcher dine interesser. William begyndte selv på PGU-sporet (produktionsgrunduddannelsen) som 17-årig efter afbrudt erhvervsuddannelse på TEC som elektriker, fordi det ikke var noget for ham. På FGU Hovedstaden havde William mulighed for at afprøve flere forskellige fagligheder, og dette kombineret med en god vejledning og et godt skolemiljø, motiverede ham til at tage det rette uddannelsesvalg.
William forklarer at hans tid på FGU har hjulpet ham med at finde ud af hvad jeg vil i livet, fordi FGU er som en slags udvidet brobygning, hvor man kan prøve mange ting af i en længere periode.
Jeg startede som elektriker, men det var ikke noget for mig, og måtte droppe ud. Efter halvandet år på FGU Hovedstaden, blev jeg afklaret med hvad jeg ville, mens jeg lærte vanvittigt meget, som er virkelig fedt, når man starter på den rette erhvervsuddannelse efterfølgende. Jeg følte mig rigtig godt forberedt og fagligt foran de andre i min klasse.
Williams lærer på Metal & Cykelværkstedet, Lars Ingemann, genkender den udvikling som William beskriver. Lars siger at William viste sig, som så mange andre, at være en ung, uden at vide hvad han skulle i livet. Hos os på FGU, viste det sig, at William var vildt dygtig med hænderne. Så springet fra FGU til en uddannelse som cykelmekaniker, blev den rigtige vej for ham. I dag er han godt på vej til at opfylde det mål, fortæller Lars.
William forklarer, at PGU-sporet på FGU Hovedstaden er for unge, der vil arbejde praktisk og samtidig lære lidt dansk og matematik. De almene fag er integreret i værkstedsundervisningen – så han lærte eksempelvis matematik ved lave beregninger på de cykler han fiksede. Ud over Håndværk & Service-linjen kan elever vælge mellem flere forskellige linjer med fokus på mad, design, performance eller kreativ kommunikation, forklarer William.
Han fortæller også, at skoledagen på PGU på mange måder minder om dagligdagen på en arbejdsplads, hvor man i fællesskab med sin linjelærer og de andre elever producerer oplevelser, varer eller ydelser, som kan sælges til kunder i den virkelige verden. Det er praktisk og let at opnå kompetencer til din videre uddannelse, siger William mens han skifter dæk for en kunde i Fri Bikeshops butiksværksted.
“Kast dig ud i det. Prøv forskellige ting af, og få det bedste ud af det. På FGU får vi støtte til de ideer vi får, og vi får lov til at prøve det af – og så lærer man af sine fejl.”
Ud over de faglige muligheder på FGU, så nævner William også, at der bliver taget hånd om eleverne hvis man har nogle udfordringer. Det kan eksempelvis være hvis man er ordblind, har en diagnose eller på anden måde kan være lidt sårbar i livet. Du lærer at skubbe til dine grænser som individ og der er god mulighed for at blive mere moden – fagligt og personligt. Lærerne er mere end bare lærere og skolen er mere end bare skole. Der er nemlig plads til alle og alle bliver accepteret og behandlet ligeværdigt. Og ikke mindst det sociale fællesskab på skolen er rigtig godt – ikke kun i din klasse eller på linjen, men på kryds og tværs af de forskellige, hold, linjer, spor og bydelsskoler. Og så får vi skoleydelse på FGU, som ligger over SU satsen – hvilket er nice – også fordi man ikke bruger sine SU-klip, forklarer William.
William gik på FGU i halvandet år, men elever kan være på FGU i op til to år. Hvis du er ung mellem 15 og 25 og vil på FGU, skal du tage en snak med din vejleder i kommunen, og du kan starte, når det passer dig og stoppe igen, når man er blevet afklaret om hvilken ungdomsuddannelse, man ønsker at tage efterfølgende.
🎄✨ Julemarked på FGU Hovedstaden! ✨🎄 Unge fra FGU Hovedstaden (Forberedende Grunduddannelse) inviterer til julemarked den 23. november! Kom og oplev håndlavede julegaver af høj
Nyt skoleår Vi begyndte det nye skoleår for eleverne den 5. august. Alle fire afdelinger meldte om en vellykket dag med mange fremmødte elever. Efter
FGU Hovedstaden på Ungdommens Folkemøde Unge fra FGU Hovedstaden var kernefrivillige på dette års Ungdommens Folkemøde. Vi bidrog med frivilligt arbejde, byggede skilte og redesignede
Find adresser og kontaktinfo på vores 4 bydelsskoler HER
Høffdingsvej 22, 2500 Valby
CVR: 39815826
EAN: 5798000561922