FGU+ Teknologi

Klasse for unge med særlig mentorstøtte

Siden er under opbygning

Er du en ung, der ønsker at finde din vej i uddannelsessystemet? Vi introducerer FGU+ Teknologi, et særligt tilbud for dig, der har brug for ekstra støtte og struktur.

Fag og indhold:

Eleverne arbejder med hele processen fra idé til færdigt produkt og opnår indsigt i både udviklingsproces, teknologiforståelse og praktisk produktion. De skaber egne løsninger og omsætter tanker til konkrete produkter – eksempelvis i arbejdet med programmer som Tinkercad eller Fusion, som efterfølgende realiseres via 3D-print. I processen lærer eleverne også om materialer, funktion og anvendelse, så de forstår, hvordan teknologi og håndværk hænger sammen i praksis.
 
Parallelt arbejder eleverne med sociale medier og digital produktion, hvor de har fokus på foto- og videoproduktion. Her får eleverne hands-on erfaring med optageteknik, lys, lyd og redigering i Photoshop og CapCut, samtidig med at de udvikler deres evne til at formidle.
 
Eleverne producerer blandt andet korte videoer, hvor de arbejder med fortællestruktur og manuskript – med en tydelig kobling til danskfaget, ligesom de arbejder med formidling gennem et simpelt magasin-format.
 
Undervisningen rummer også en vigtig dimension af digital dannelse. Eleverne arbejder med etik og normer på sociale medier samt forståelse af målgrupper og strategisk kommunikation.
 
Samlet set skaber FGU+ en undervisning, hvor teknologi, kreativitet og almene fag smelter sammen. Det gør læringen konkret, anvendelig og relevant og giver eleverne kompetencer, som kan bruges på tværs af en lang række brancher. 
 
På FGU+ Teknologi i Valby bliver undervisningen tilrettelagt som en PGU-linje, hvor dansk, engelsk og matematik kobles direkte til en praksisnær faglighed – præcis som på de øvrige PGU-hold. Det betyder, at de almene fag ikke står alene, men bliver en naturlig del af det arbejde, eleverne udfører i værkstedet. Et centralt element i linjen er mediefag, teknologi og produktudvikling.

Klasserummet:

• Klasserummet er beliggende på FGU Valby, Høffdingsvej 22, 2500 Valby
• Der bliver skabt så roligt et rum som muligt
• Det er muligt at komme til og fra klassen ad egen indgang
• Alle elever har egen plads med markeret navn
• Der er et fællesbord til kreative opgaver samt gruppearbejde
• Der er tavler med en tydelig struktur af dagen og af ugen
• Klassen er indrettet med tanke på ro og overskuelighed

Optag – Trin i forbindelse med optag af elever til FGU+ :

Den unge har som alle andre unge mulighed for en helt almindelig rundvisning på skolen, sammen med andre interesserede. Denne rundvisning er ikke særlig for + klassen, men for evt. elever til alle skolens tilbud. Denne slags rundvisning har vi ugentligt, og er faciliteret af en af skolens vejledere. På Valby er denne mandage kl. 10.45 og vejlederen vil kende detaljerne omkring FGU +. Vi anbefaler den unge at have enten vejleder eller forældre med som ekstra ører. Læs mere om rundvisninger her

  1. Hvis den unge er interesseret i FGU+ tilbuddet, skal der af UU laves en særlig målgruppevurdering på om den unge kan forhåndsgodkendes til de ugentlige 3 mentortimer der er krav om.
  2. KUI laver en uddannelsesplan sammen med den unge, samt en kort beskrivelse af den unges sårbarhed/udfordringer, samt dokumentation for elevens faglige niveau. Dette skal sandsynliggøre at der kan stiles mod en ordinær FGU på sigt. Vi anbefaler, at eleven bliver indskrevet i FGU+ for et helt år, for at sikre kontinuitet og ro på holdet.
  1. Efter målgruppevurderingen fra UU er i hus, vil underviserne i FGU+ indkalde eleven til en personlig samtale. Hvis det vurderes at der er et match mellem eleven og FGU+, så vil eleven hurtigst muligt få tilbud om opstart.​
  2. FGU+ hjælper med at søge mentorstøtte ved Jobcentret og først når eleven er bevilliget støtte, bliver eleven optaget på FGU +

Mere information til vejledere:

Mere info kommer snarest

Kontakt:

Skriv til teamoptag@fguhovedstaden.dk

eller tlf.nr 25 40 95 10

Målgruppen for FGU+:

Unge med personlige og/eller sociale udfordringer, som ikke trives i eksisterende AGU-spor ​

Unge med mål om ungdomsuddannelse ​

Unge der kan indgå i kontakt med lærer/mentor ​

Unge med behov for struktur, selvforståelse og social udvikling ​

Unge med ønske om fællesskab ​

Unge med behov for ekstra støtte i undervisningen (ikke specialundervisning)

NB: Vær opmærksom på, at optaget er betinget af, at den unge er godkendt til mentorstøtte