EGU – Guide til virksomheder

FGU Hovedstaden har lavet denne guide, for at hjælpe dig og din virksomhed på vej i mødet med en ung praktikant. Vær med til at inspirere, dele læring ud og inddrage hovedstadens unge som søger en erhvervstræning/praktik eller en elevplads.

FGU er en uddannelse for unge under 25 år og som ikke er rigtig klar til en erhvervsuddannelse eller gymnasiet, og via en erhvervstræning også gerne vil prøve kræfter med en arbejdsplads. FGU er for unge, der har brug for et trygt undervisningsmiljø, hvor de har tid og ro til at blive dygtigere fagligt, vokse som mennesker og skabe tætte venner.

Erhvervstræning – hvorfor er det en god idé ?

Erhvervstræningen er et led i uddannelsens arbejdsmarkedsorientering, hvor alle unge har mulighed for at komme i 14 dages ulønnet erhvervstræning flere gange, som en del af deres uddannelse. Erhvervstræningen skal give unge muligheden for at afprøve et – eller flere fag og være en hjælp til en fremtidig brancheafklaring og uddannelse. Samtidig er det en måde at opleve en arbejdsplads med de forventninger, det miljø og de kulturer som er.

En huskeliste til dig med virksomhed !

I forbindelse med at erhvervstræningen skal arbejdsmiljøloven bestemmelser naturligvis overholdes. Det indebærer at den unge skal instrueres grundigt i forhold til farlige maskiner, tunge løft, farlige stoffer eller materialer. Skulle det ske at en elev kommer til skade i virksomheden under erhvervstræningen, skal dette naturligvis meldes til FGU hovedstaden, som derefter sørger for det fornødne.

Gode råd om trænings/praktikforløbet !

 ⊚ Den unge skal føle sig velkommen

  ⊚ Betragt den unge som en kollega. Send f.eks et velkomstbrev en uges tid før start, med oplysninger om mødetid, sted, kontaktperson og evt. påklædning og information om frokost.    

  ⊚ Læg et program for perioden

  ⊚ Tilrettelæg et fleksibelt forløb med muligheder for justeringer undervejs, lav evt. et skema. Giv eleven medindflydelse i løbet af ugen.

  ⊚ Find en vært til eleven

  ⊚ Værten skal agere som den unges mentor under opholdet, følge op på den unges oplevelser, tage den unge med i pauser undervejs m.m. Lad også gerne de andre kollegaer vide, at der er en en ny ung på arbejdspladsen og tag den unge med i fællesskabet.

Den første dag

  ⊚ Hav evt. et navneskilt parat til den unge. Vær spar sparsom med informationer og giv plads til at eleven kan være nervøs eller usikker. Informér og have evt. personligt sikkerhedsudstyr parat om, hvis det kræves.

Den sidste dag


  ⊚ Afrund praktikken med en snak, så den unge kan opsummere sine oplevelser af erhvervstræningen. Vær åben for både positiv og konstruktiv kritik. invitér gerne den unges FGU vejleder med, vejlederen kan være med til at udfylde en skriftlig udtalelse om virksomheden og eleven – det kan være nyttigt for begge parter.

Kontakt

FGU Hovedstaden har allerede en masse gode samarbejdspartnere, men vi er altid på jagt efter flere og nye. Vi ønsker at vores unge har mange forskellige muligheder for afprøvninger af brancher.

Derudover opfordrer vi jer til at tage en snak med den unge inden starten på erhvervstræningen, så der er en tydelig forventningsafstemning.
Hvis I skulle have nogle spørgsmål til uddannelsen eller erhvervstræningen, så er I altid velkommen til at kontakte.