PGU basis

”Q&A”(Question and Answer), interaktiv installation lavet af elever på PGU-basis, i samarbejde med Ungdommens Folkemøde.

 

PGU-basis på Nørrebro er primært for dig, der ønsker at starte på PGU-sporet, men endnu ikke har afklaring om plads på din ønskede linje eller afklaring om hvilken linje, der er det bedste match for dig. Som elev på PGU-basis på Nørrebro arbejder du med fag indenfor design og håndværk og undervisningsindholdet matcher følgende linjer:

Design & Genbrug  (Nørrebro, Vesterbro)

Håndværk & Service  (Nørrebro, Vesterbro, Amager)

Medie & Kommunikation  (Nørrebro, Vesterbro, Østerbro)

Kultur & Event  (Østerbro, Vesterbro)

NB: Bemærk at linjerne er forskellige fra bydelsskole til bydelsskole!

 

Der er løbende optag i PGU-basis, og du bliver tilbudt plads på din ønskede linje ved først kommende halvårlige optag, eller ved første ledige plads. Derfor er varigheden af forløbet på PGU-basis som regel ikke så lang tid. Som udgangspunkt max. 20 uger (=1/2 år).

På PGU-basis er der plads til ca. 22 elever, og hertil er der to faste PGU-lærere tilknyttet holdet, samt almenlærere som underviser i dansk og matematik. Der er ligeledes tilknyttet en FGU-vejleder.

 

Det laver vi på PGU-basis:
Vi undersøger, registrer og dokumenterer alt hvad der sker i værkstedet. Vi arbejder bredt med design, form og funktion i forskellige materialer. Vi arbejder med at frembringe, udvikle og kommunikere ideer og produkter, i store og små projekter, både individuelt og i grupper, med fokus på motivation, vedholdenhed og din evne til at reflektere over eget potentiale.
-    På Basis arbejder vi designmetodisk og projektbaseret med at Indsamle, Forstå, Udtænke og Udføre, fra ide til produkt.
-    På Basis arbejder vi med teori og formidling i alle projekter, og du introduceres til at arbejde med et Portfolio.
-    Projekter kan være inden for rummelig konstruktion, i alt fra træ og tekstil til pap og skrald. Det kan også være visuelle kompositioner inden for grafik, form og farve.

Se eksempler på projekter og produkter nederst på siden.

Bliv elev - klik her

dsc

 

 

Metrohegn malet af Eleverne fra FGU-basis

 

Udstillingen “Ned på jorden”, Fotografisk Center, 2020, produceret af eleverne fra FGU Basis i samarbejdet med E.B. Itso

 

”Q&A”(Question and Answer), interaktiv installation lavet af elever på PGU-basis, i samarbejde med Ungdommens Folkemøde.