Nyhedsartikel#2

 

Vi åbner langsomt op igen fra d.18 maj


Vi er så heldige, at vi kom med i næste fase af genåbningen af Danmark fra 18. maj. Det betyder, at ledelse og ansatte fra dags dato og ugen ud skal have etableret sikre og ansvarlige forhold på vores bydelsskoler, så vi langsomt kan byde elever velkommen igen.

 

Vi sender besked ud igen til alle elever, så snart politikerne giver os besked om, hvordan vi konkret får lov til at åbne, og hvordan eleverne kommer til at kunne møde ind. Der vil være en masse regler om rengøring, afstandskrav, løbende afspritning osv. vi alle skal overholde. Derfor forventer vi ikke, at alle elever kan møde ind på én gang fra mandag den 18.  maj – men at der i stedet både vil være undervisning på skolen, udenfor og hjemmefra.


Hvilke elever der starter med at møde ind mandag 18. maj, og hvordan skoleugen kommer til at se ud herfra, får hver elev besked om torsdag eller fredag.


Vi glæder os vildt meget til at se alle elever – og få livet tilbage igen på vores bydelsskoler.

Du kan også følge med på www.facebook.com/fguhovedstaden


De bedste hilsener
Rektor

Lone Hansen