køkken

Ny elev

 
Sådan bliver du optaget på FGU Hovedstaden

Du skal allerførst kontakte din vejleder og aftale et møde. Husk at tage dine skolepapirer fra tidligere og eventuelle eksamensbeviser med til mødet. Din vejleder finder du ved at ringe enten til din kommune og spørge, eller du kan finde vedkommende HER

Sammen med vejlederen finder du ud af, om FGU Hovedstaden er noget for dig. Vejlederen laver en såkaldt målgruppevurdering og en uddannelsesplan. Du skal lave en liste med tre ønsker om, hvor på FGU Hovedstaden, du vil gå.

Se en film om uddannelsen HER

 
Du kan starte på FGU Hovedstaden

⊚  Direkte efter 9. eller 10. klasse, hvis du fx er vurderet ikke-uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Det skal ske efter aftale med din vejleder i kommunen og i samarbejde med dine forældre.

⊚ Hvis du har været i gang med anden ungdomsuddannelse, som du ikke har gennemført. Det gør du ved at snakke med din vejleder i kommunen.

⊚ Efter du og din vejleder i kommunen i fællesskab har vurderet, at FGU Hovedstaden er det rigtige uddannelsestilbud for dig. Det gør I gennem en målgruppevurdering.

⊚ FGU Hovedstaden er for unge, der bor i Københavns, Frederiksberg, Tårnby eller Dragør kommune. Vi har adresser på Vesterbro, Nørrebro, Valby, Østerbro og Amager.

Du kan finde info om besøgsdage og kontakt til vores 5 bydelsskoler i FGU hovedstaden HER

 

Målgruppevurdering

Målgruppevurdering handler ikke om dine karakterer. Det er heller ikke en ny uddannelsesparathedsvurdering. Hvis din uddannelsesparathedsvurdering fra folkeskolen sagde, at du ikke var parat til uddannelse, er det oplagt at kigge på FGU. Du skal tale med din vejleder i kommunen om, hvad, du synes, er spændende, svært og så videre.

Dernæst laver I sammen en uddannelsesplan, som beskriver, hvordan du opnår de mål, du har om uddannelse eller job. Uddannelsesplanen er samtidig en aftale mellem dig og den kommune, du bor i.

På FGU hovedstaden får du lavet en forløbsplan, der beskriver dit uddannelsesforløb. Det kan være valg af uddannelsesspor, erhvervstræning, virksomhedspraktik, kombinationsforløb og valgfag.

 

Afsøgningsforløb:

Afsøgningsforløbet varer 14 dage og er for dig, der ikke føler dig helt sikker på hvilke spor, linjer eller fag du skal vælge i FGU Hovedstaden. Sammen med de andre elever på holdet besøger vi FGU Hovedstadens lokale skoler, så du møder hver af skolernes miljø og spor. Når du afslutter forløbet kender du de mange muligheder FGU Hovedstaden rummer og kender tydeligt forskellen mellem AGU, EGU og PGU, som giver dig et godt fundament for at vælge hvad der passer bedst til dine interesser og talenter. Du følges gennem forløbet af en uddannelsesvejleder, der hjælper dig i valgprocessen.
Du møder dagligt kl. 8.30 på FGU Valby (Høffdingsvej 22, 2500 Valby)

Hvis du vil på afsøgningsforløbet skal du tale med din vejleder i kommunen om det. Ved du ikke hvem det er, kan du undersøge det HER 

Du kan læse mere om afsøgningsforløbet HER

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte

Ulla-Birgitte Nies,

ubni@FGUHovedstaden.dk

2540 9507

 

Kontakt & besøgsdage

Du kan finde info om besøgsdage og kontakt til vores 5 bydelsskoler i FGU hovedstaden HER

 

Optagelse p.t

AGU sporet  starter du på det niveau på uddannelsen, som passer til dine behov og forudsætninger. FGU Hovedstaden på nuværende tidspunkt optag på AGU nogle gange hver halve år. Vi er stadig en nyopstartet skole, kontakt os for at høre om AGU optag.

Vi har løbende optag på PGU og EGU sporene.

 

Over 25 år

FGU Hovedstaden henvender sig til unge under 25 år, men du kan i særlige tilfælde starte på FGU, efter du er fyldt 25 år. Det kræver, at din uddannelsesvejleder i kommunen vurderer, at FGU er det rette tilbud for dig, og at du er indforstået med det.