Kultur & Event

 

Beskrivelse:
I dit arbejde med produktion af kultur og events på linjen arbejdes der med idéudvikling, research, planlægning, markedsføring, kundekontakt, entreprenørskab m.fl. I den ene toning af linjen er fokus på eventproduktion med alle scenetekniske opgaver og performance foran, bagved og på scenen. I den anden toning arbejder du med kulturproduktion i form af design og produktion af tøj og udsmykning, som bruges på scenen, til salg, modeshows og forestillinger.
 
Undervisning:
I undervisningen lærer du håndværket bag opgaverne, uanset om det er at 1) forberede og afvikle events som performere, 2) styre selve afviklingen med brug af avanceret lys- og lydudstyr, eller 3) det drejer sig om at sy, brodere og re-designe tøj til salg eller modeshows. Du får erfaring med kundekontakt indenfor oplevelsesbranchen ved f.eks. events, drama, modeshows, udstillinger, workshops mv. Se nedenstående figur for overblik over fag og undervisningsindhold på toningerne på de to forskellige bydelsskoler.

 
Almenfag og fremtidsperspektiver:
På FGU Hovedstaden laver vi integreret undervisning. Det betyder at du lærer dansk og matematik samtidig med at du arbejder i praksis med dine linjefag. Vi i FGU Hovedstaden tror nemlig på, at du lærer bedst, når du er aktiv, og derfor bryder vi med den klassiske skolebænksundervisning.

Linjen retter sig mod: Erhvervsuddannelser inden for den kreative branche, fx event og av-tekniker, scenekunstskolen, film og tv-produktion, eventkoordinator, beklædningshåndværker, fx teknisk assistent på kulturelle events og ansættelser i eventbureauer samt servicejobs indenfor kultur-og turistbranchen som fx runner.
 
 

Lokationer, toninger, fag og indhold:

Toninger:
⊚ På Vesterbro arbejder eleverne med performance, store konferencer og forskellige typer af kulturevents i eget hus.

⊚ På Østerbro opnår eleverne erfaring med de forskellige vinkler og arbejdsprocesser ved det tekstile håndværk og deres muligheder inden for kultur og event.

 

Kontakt:

Se kontakt og besøgsinfo på de bydelsskoler, hvor du kan tage Kultur & Event:

VesterbroØsterbro 

 

Bliv elev - klik her