Elevartikel #1

Clara syr genbrugelige masker for at beskytte sig selv og andre

Clara Elbergaard læste på nettet, at unge i andre lande selv lavede beskyttelsesmasker derhjemme. Hun blev inspireret. Nu producerer hun selv hjemmelavede bæredygtige masker.

”Mine lærere på tekstil design på Østerbro har været en kæmpe hjælp og støtte med alt fra produktion til materialeindkøb og lån af symaskine – som selvfølgeligt blev afhentet på skolen med alle Coronaforbehold”

 

Kronisk sygdom
Covid19 sygdommen er en lunefuld størrelse, og viser os mange grimme ansigter. Specielt ældre og folk med kroniske sygdomme er i farezonen, og det er vigtigt, at vi kan beskytte os selv og andre så meget som muligt, siger Clara Elbergaard. Clara har selv en kronisk sygdom, og er på nuværende tidspunkt i immunnedsættende behandling for denne. Hun er i risikogruppen for Coronasmitte, og tager derfor alle sine forholdsregler, men ville tage dem, selvom hun ikke var syg.

 

Samfundssind
Det er vigtigt, at vi alle viser samfundssind i disse sære tider, siger Clara. Hun forsætter med fakta om at 25 % af alle smittede slet ikke viser symptomer, men stadig smitter. Der er store mørketal ift. Coronasmitten, og selvom jeg ikke havde én sygdom, ville jeg være lige så opmærksom, da jeg ikke ønsker at smitte andre i samfundet, siger Clara.  


 
Maskedesign
Maskerne som Clara syr er til at beskytte sig selv og andre. De nedsætter smitterisiko med 70 % og kan vaskes og genbruges. Hun fandt inspiration på nettet fra andre unge i andre lande, og prøvede sig frem i designet. Maskerne er lavet af tætvævet bomuld i to lag med lomme til endnu et dobbeltsidet filter. Der er en lomme langs næsen, så der ikke slipper partikler ud eller ind.  

”Jeg vil 100% selv gå med maske nede i supermarkedet. Mørketallene er store.”

Clara laver dem også i andre farver og med mønstre på – f.eks. med luftballoner til børn eller barnlige sjæle.  

Hvis du har spørgsmål til Clara kan du kontakte hende på clara@magaard-elberling.dk

Foto: Nicolai Elberling

Artikel: Danni Nielsen